Kursus & workshop


Kunst, Kursus & Kunstterapi

Lea Hankil Andersen

Kurser og workshops


- Reflektion, aha- oplevelser og motiverende aktiviteter er en væsentlig del af det I får med en workshop hos mig. Jeg arbejder praktisk og pædagogisk med bl.a. kunstterapiens metoder, men bruger også min mangeårige erfaring fra billedskolearbejdet samt naturligvis mit eget virke som billedkunster.-


Kurser og tema-workshops med kreativt indhold tilbydes større og mindre grupper. I atelieret er der plads til 6-7 deltagere, men jeg tager også gerne ud og laver tilpassede forløb med udfordrende aktiviteter og tematisk indhold for grupper op til 30 personer af gangen.

           


Tema-workshops handler bl.a. om identitet, roller, grænsesætning, fællesskab, samarbejde, relationer, livsfortælling, ensomhed, ansvar og frihed, frivillighed, følelser, tvivl, tro og håb, kreativitet, handlekraft, livsduelighed - kort sagt om det at være menneske blandt mennesker. 


De kreative aktiviteter kan betyde: leg, krop og bevægelse, musik, maleri, collage, fortælling - evt. med et produkt til at tage med hjem, eller arbejde videre på. Jeg medbringer hvad der skal bruges af materialer og særlige rekvisitter, - og opfordre altid deltagerne til at komme i praktisk arbejdstøj, der tåler en maleklat eller to.   


En workshop kan tage fra 2 timer til en ½ eller hel dag. Hele temadage eller mindre kurser tilbydes også. 


Hvem kan have glæde af tema-workshops


  • Børnehaver
  • Skoler/Efterskoler
  • SFO
  • Kirkeligt regi f.eks. med minikonfirmander eller konfirmander
  • Offentlige og private institutioner eller virksomheder
  • Mødre-grupper/ legestuer
  • Familiesammenkomster
  • Fødselsdagsarrangement
  • Polterabender

.


Eksempler på workshops med temaer:

  • Min zoologisk have   (børn 5-10 år) Brug af figurer og sandkasser. Om at opdage resourcer i forskellige følelser.
  • Indeni og udenpå  (unge 12-17år) Magisk foldud-kasse. Identitet -at kende sig selv og turde vise sig for andre
  • Tro - tvivl og derimellem   (11- ? ) Om de store spørgsmål i livet, - og om de små!
  • Fadervor, du som er i himmelen - og på jorden  ( 11-15år) Skrive og male-workshop om det at bede.
  • "Helt ærligt, mand!"  (unge og voksne) Om at være ærlig over for sig selv og andre
  • "Ud af skabet?"   (unge og voksne) Udgangspunkt i et fysisk skab.Om at kende sig selv og turde stå ved det.
  • Sten, saks, papir  (alle) Leg og drama, Om konkurrence, usikkerhed og præstationsangst
  • Et eventyrligt liv  (alle) Livsfortælling gennem eventyrbriller
  • Landsbyen   (alle, god til større grupper) Om fælleskab og grænser


Der kræves ingen forkundskaber, - alle kan deltage.   


Planlægger I eller er I allerede igang med et emne eller tema, så kan en workshop måske kickstarte noget nyt eller give en ny vinkel på det I arbejder med.


- Det er altid spændende at sammensætte en udfordrende workshop, der tager udgangspunkt i deltagernes behov og ønsker, og som samtidig bliver en øjenåbner og måske endda starten til noget nyt for de mennesker, der deltager. Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en positiv og tryg stemning tilstede i de forløb jeg laver. Tillid og tavshedspligt er to væsentlige grundsten i mit arbejde uanset om det handler om terapi eller workshops.-



Kunst, Kursus & Kunstterapi    -    Lea Hankil Andersen    -     8370 Hadsten    -   Tlf: 22 23 69 77    -    lea.hankil.andersen@gmail.com    -    www.leahankil.dk